Oplev ro i kroppen og tankerne

Træk vejret gennem næsen

4 gode grunde til at trække vejret gennem næsen

1. Træk vejret gennem næsen, så aktiverer du "ro og hvile"- nervesystemet

Trækker du vejret ind og ud gennem næsen – med lukket mund – aktiverer du det parasympatiske nervesystem:
Det parasympatiske del af det autonome nervesystem er ansvarlig for ro og hvile så kroppens organer får ro til at “gøre deres arbejde”. Når du er oppe i gear (sympatisk nervesystem), sættes eksempelvis fordøjelsen på pause

Reelt set skal det parasympatiske nervesystem være aktiveret størstedelen af en dag, for at vi har det optimale forhold ift. sundhed osv. for kroppen.
Virkeligheden er desværre omvendt for langt de fleste mennesker, for hvem deres sympatiske nervesystem er aktiveret 24-7.

Når du arbejder med Breathwork hos mig, lærer du netop vejrtrækningsøvelser, der aktiverer det parasympatiske nervesystem, øvelser du kan udføre alle steder i din hverdag, fordi du ikke har brug for andre “redskaber” end dig selv og din bevidsthed.

2. Næsen varmer og fugter luften du indånder, hvilket beroliger kroppen

Træk vejret gennem næsen, så er du med til at berolige kroppen, fordi luften du indånder bliver varmet og fugtet.

Trækker du vejret gennem munden indånder du kold og tør luft, hvilket virker stressende for kroppen. 

3. Næsen filtrer bakterier, vira og allergener fra luften du indånder

Næsens fimrehår fungerer som “fangarme” for de mange bakterier, vira, allergener og øvrig luft-forurening inden luften kommer ned i lungerne.

Træk vejret gennem næsen, så bliver du ikke så nemt smittet af forskellige luftbårne sygdomme.

Munden fungerer som en kæmpe tragt, når du trækker vejret ind gennem den, hvorved bakterier, vira, allergener og øvrig luft-forurening ryger med ned i kroppen, når du trækker vejret sådan.

4. Næsen er "forbundet" med den nederste del af lungerne

Når du trækker vejret gennem næsen, kommer luften ned i den nederste del af lungerne, hvor den største udveksling af iltholding blod foregår.
Årsagen til det er, at der her er den største forekomst alveoler, som også kan kaldes lungeblæsere.

Træk vejret gennem næsen så alle kroppens celler får mere ilt og derved kan muskler, bindevæv, hjerte, hjerne og organer arbejde optimalt, så du oplever mere overskud.

Trækker du vejret gennem munden, kommer luften primært ttil den øverste del af lungerne, hvor der er færre alveoler, og derved mindre udveksling af iltholdigt blod

SVÆRT VED AT TRÆKKE VEJRET GENNEM NÆSEN? Fortvivl ikke:

“Træk vejret gennem næsen” kan lyde så simpelt, men mange mennesker oplever, at det er svært.
Nogle forklaringer kan være:

  • Har du polypper eller anden lægefaglig forklaring? Kontakt altid en øre-, næse-, halslæge, hvis du er i tvivl.
  • Du kan være forkølet, have astma eller være allergisk og derved have en oplevelse af ubehag når næsen stopper til.
  • Trækker du vejret igennem munden kan bløddelene i næsen have trukket sig sammen og derved opleves næsen stoppet.

Med bevidsthed og træning kan du komme til at trække vejret gennem næsen igen

For de fleste vil breathwork – altså bevidsthed og træning af vejrtrækning ind og ud igennem næsen med tiden aktivere næsen, så det begynder at føles naturligt igen at trække vejret sådan, med de uendelig mange biologiske fordele dette medfører.

Jamen er det ikke fint “bare” at trække vejret et par gange inden sengetid?
Det er absolut bedre end ingenting, men ønsker du en virkelig forandring kan træning – individuelt eller på et gruppeforløb – være udslagsgivende for om det lykkedes at ændre vejrtrækningsvaner, eller om du hurtigt glemmer de gode intentioner igen.

Vejrtrækningstræning består af specifikke øvelser, som hjælper dig til at åbne næsen, til at få ro og mindre stress i kroppen, til at aktivere din vejrtrækningsmuskel Diafragma, til at oparbejde kuldioxid-niveau og helt generelt til at din hjerne, dit hjerte, dine muskler, dit bindevæv og organer får optimale vilkår for at holde sig sunde og aktive, da de får den rette mængde ilt mv.

Har du allergi og astma er det for mange en game-changer at få aktiveret bevidstheden på vejrtrækning ind og ud igennem næsen, for der findes specielle øvelser, der er særligt gode for netop disse tilstande.

"Jeg er overrasket over hvor mange måder, man kan trække vejret på"
Udtalelse fra deltager på 10 ugers vejrtrækningsforløb

"Jeg trækker vejret bevidst inden jeg skal sove. Tankemylderet forsvinder og jeg falder hurtigere i søvn"
Udtalelse fra deltager efter 10 ugers vejrtrækningsforløb

"Jeg er meget mere afslappet og får mindre tankemylder"
Udtalelse fra deltager efter 10 ugers vejrtrækningsforløb

Træk vejret gennem næsen, og placér tungen i ganen giver lige lidt ekstra

 

LAD TUNGEN HVILE BLØDT I GANEN:
1. Læn nakken let tilbage
2. Bøj hagen mod brystet
3. Sig lyden “nnnnn”
Mærk hvordan hele tungen stempler op i ganen, både den bagerste, miderste og forreste del.
Tungen må ikke røre fortænderne, men skal hvile lige bag dem.
Slap af i kæber og lad tænderne være let fra hinanden.
Luk munden og træk vejret gennem næsen.

HVORFOR HAVE TUNGEN I GANEN?

  • Når tungen hviler i ganen åbner du for dine luftveje.
  • Tungen aktiverer det para-sympatiske nervesystem, også kaldet “ro, hvile og fordøjelse” så du oplever ro i kroppen.
  • Dannelse af spyt øges. I spyttet er vigtige enzymer og nitrogenoxid, hvilket bl.a. er vigtigt ifm. bedre fordøjelse.
  • Tungen er vigtig ifm. din kropsholdning og dine nakkehvirvler.

Udtalelser om vejrtrækning

Pernille, marts 2023
"⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ fra mig til Michaela. I mit forløb, hvor jeg har haft 5 x vejrtrækningsseancer, har jeg lært mig selv og min krop at kende på et helt nyt niveau. Behandlingen har givet mig overskud og ro, og jeg lytter nu til, hvad der er vigtigst for mig i min hverdag, for at kunne være den bedste udgave af mig selv som mor, kæreste og individ. Michaela er virkelig dygtig og jeg har haft følelsen af at være i trygge og omsorgsfulde hænder. Fra behandling til næste behandling havde Michaela helt styr på hvad vi talte om sidste og fulgte op hver gang for at skræddersy den bedste behandling til mig. Tusind tak for et fantastisk forløb! Vi ses igen💜 "
Birgitte, februar 2023
“Fantastisk at opleve hvad et vejrtrækningsforløb hos Michaela over 5 gange har gjort ved min bevidsthed på min vejrtrækning. Jeg trækker vejret meget mere bevidst nu på flere niveauer. Det er rigtig godt både at kunne mærke mig selv mere, samt at den øgede bevidsthed om vejrtrækningen skaber nærvær, trivsel og bedre relationer.“

Bestil tid til individuelt vejrtrækningsforløb

Et individuelt vejrtrækningsforløb består af 5 gange 60 minutters fokus på vejrtrækning.
Forløbet skræddersyes til dig, din situation og dine behov for bevidsthed ift. vejrtrækning.

Forløbet består af guidede øvelser, som vi laver sammen og som du nemt tager med hjem og kan bruge i din hverdag. Forløbet øger 100% din bevidsthed på din vejrtrækning så du opnår mere ro, overskud og energi i hverdagen.

Træk vejret gennem næsen og oplev ro og fornyet energi